Product Overview
ULTIMATIV YDEEVNE. UOVERTRUFFEN FLEKSIBILITET.
VIDEO I STUDIEKVALITET
UHD-billedbehandlingssystemet i Rally-kameraet givet et fantastisk skarpt billede, enestående farver og en imponerende optisk præcision ved opløsninger på op til 4K. Logitech RightLight™-teknologien tilpasser lysbalancen så ansigterne gengives bedst muligt, og hudfarverne fremstår naturligt – selv når der er for meget eller for lidt lys.
SLANK INDUSTRIELT DESIGN
Rally-kameraet forener teknologi i form af den anerkendte Logitech-optik og en 4K-kvalitetssensor med et tjekket, industrielt design der vil pynte i ethvert mødelokale. Kameraet har en mat, sort finish med skiffergrå metal og kan placeres på et bord, sættes på et stativ eller monteres på en væg vha. det medfølgende beslag. Når kameraet monteres i loftet, registrerer det at det er vendt på hovedet, og korrigerer automatisk billedretningen og kamerastyringen.
ALLE KOMMER MED
Logitech RightSight™-kamerastyringsteknologi flytter og justerer kameraet automatisk, så alle mødedeltagerne kommer med på billedet, uanset mødelokalets layout og størrelse.
Fås til Windows 10 og macOS
BEDRE BRUGEROPLEVELSE
Logitech RightSense er betegnelsen for de avancerede teknologier der anvendes i Rally-kameraet til automatisering af en række funktioner. RightSight automatiserer kamerastyringen, så alle mødedeltagerne kommer med på billedet, uanset hvor langt væk fra kameraet de befinder sig i mødelokalet. RightLight optimerer lysbalancen og prioriterer ansigter i forhold til andre objekter så ansigterne altid gengives i naturlige, virkelighedstro farver. Rally-kameraet er allerede fra fabrikken kompatibelt med stort set alle videokonferenceprogrammer.
GARANTI OM BESKYTTELSE AF PRIVATLIVET
Når Rally-kameraet ikke er i brug, sættes det automatisk i en parkeringsposition hvor objektivet peger direkte ned. Dermed er det tydeligt at kameraet ikke kan registrere noget i mødelokalet når det ikke er i brug. Objektivet løftes til en forudindstillet position når mødet starter, og sættes automatisk tilbage i parkeringspositionen når mødet slutter. Når videosignalet afbrydes eller sættes på pause under mødet, tændes en rød statusindikator på kameraet for at vise alle deltagerne at ingen kan se dem.